Tammer Bany misser starten af den nye sæson.
Det melder West Bromwich ud på sin hjemmeside fredag eftermiddag.
Danskeren har pådraget sig en baglårsskade i pre-season, der gør ham ukampdygtig i den indledende del af sæsonen.
Klubben forventer, at Bany vil træne med igen efter den første landsholdspause i september.
21-årige Tammer Bany spillede for halvandet år siden på Østerbro Stadion for B.93 i Betinia Ligaen.
Efter et flot år i Randers FC og 3F Superligaen røg angriberen videre til West Bromwich Albion, hvor han har været i et halvt år.
Her er det indtil videre blevet til fire kampe og et enkelt oplæg.


West Bromwich
Championship


































