Ekstraklasa -Efter krads kritik: Kan ikke sættes spørgsmålstegn ved Kornvig
Foto: Paul S. Amundsen/NTB/Ritzau Scanpix
2026-04-28 14:58:00
Foto: Paul S. Amundsen/NTB/Ritzau Scanpix

Efter krads kritik: Kan ikke sættes spørgsmålstegn ved Kornvig

Den polske klub Widzew Lodz oplyser til Bold, at de bakker op om Emil Kornvig, der har mødt kritik fra klubbens fans.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ekstraklasa - 31. runde

FT

LEG

1 - 0

WID

- E. Kornvig, at tabe en kamp er ikke sjovt. Vis noget respekt eller skrid ad helvedet til.

Sådan lød det på et banner fra Widzew Lodz' fans under en kamp mod Motor Lublin, hvor fansene rettede skarp kritik mod den danske midtbanespiller Emil Kornvig.

Årsagen er angiveligt, at danskeren har taget let på holdets nederlag, hvor fansene blandt andet mener, at han har smilet, hvilket er blevet opfattet som mangel på respekt for klubbens farver.

I et skriftligt svar til Bold bakker den polske klub nu op om 26-årige Kornvig.

- Under kampen mellem Widzew Łodz og Motor Lublin blev der vist et banner, hvis indhold var rettet mod en af førsteholdsspillerne, Emil Kornvig.

- Alle spillere i Widzew kan regne med klubbens støtte, og Emil er en spiller, hvis indstilling og professionalisme der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved.

- Målet for hele klubfællesskabet er at sikre overlevelse, og lige nu er fokus udelukkende på den kommende kamp mod Legia Warszawa, lyder det.

Widzew Lodz ligger nummer 15 i den bedste polske række. Klubben har 36 point, hvilket er samme antal som Piast, der ligger under stregen.

Emil Kornvig står noteret for 13 kampe og to mål.

Du kan se banneret herunder.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Ekstraklasa - 31. runde

FT

LEG

1 - 0

WID

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce