1. Division -1. divisions bedste bliver i Næstved
2010-02-19 09:26:38
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

1. divisions bedste bliver i Næstved

Henrik Madsen har afvist flere interessante tilbud, for i stedet at skrive under på en ny treårig kontrakt med Næstved.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Næstveds målfarlige midtbanespiller Henrik Madsen blev før nytår kåret til Årets Profil i 1. division. Den kåring skabte yderligere interesse om den i forvejen ombejlede spiller, hvis kontrakt med Næstved stod til udløb til sommer.

Nu er parterne imidlertid blevet enige om at forlænge samarbejdet helt frem til sommeren 2013, noget Madsen glæder sig meget over.

- Jeg har forlænget fordi Næstved er min klub. Jeg har været der i fem år, og er rigtig glad for at spille her. Det er også det der passer bedst ind i min, og de to andre medlemmer i min families, hverdag, siger Madsen til bold.dk.

- Vi har et rigtig spændende hold, som spiller med i toppen af 1. division, og det vil jeg stadig gerne være en del af.

Det har ellers ikke skortet på tilbud for Madsen, der har været fristet af andre klubber, men i sidste ende trak tilværelsen i Næstved mest.

- Der har været et par andre klubber, som har været inde i billedet, men det krævede, at vi skulle rykke teltpælene op og flytte. Det vurderede vi i sidste ende, at vi ikke ville, siger Madsen.

- Det var egentlig rimeligt interessant, men i sidste ende var det ikke interessant nok. Jeg kan ikke sige noget om, hvilke klubber det er, men lad mig bare sige, at det var nogle større klubber.

Henrik Madsen, der i næste uge fylder 27 år, scorede i efteråret syv mål for Næstved.

jesper@bold.dk

Annonce
Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce