

Interessen for AGF er stor i denne sæson.
Jakob Poulsens tropper jagter Aarhus-klubbens første mesterskab i 40 år, og det betyder, at der er rift om billetterne, når AGF spiller udebanekampe.
Det var til at se torsdag aften på Right to Dream Park, hvor FC Nordsjælland tog imod netop AGF.
Blandt andet ved pausefløjt, men også i forbindelse med Patrick Mortensens scoring til 1-0 kunne man se, at der var masser af AGF-fans til stede på FC Nordsjællands tribune op ad udebaneafsnittet. Her både jublede og sang de pågældende personer med på AGF-sange.
Det viser sig, at det ikke var et tilfælde, at de endte med at stå netop der.
FC Nordsjælland oplyser til Bold, at de under kampen blev bekendt med, at der var AGF-tilhængere på hjemmebaneafsnittene, og så valgte man at samle dem ved siden af udebaneafsnittet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Undervejs i topkampen mod AGF viste det sig, at flere AGF-tilhængere havde købt billet til andre steder på stadion end udebaneafsnittet, selv om vores stadionreglement forbyder dette.
- Der var dog en respektfuld og positiv stemning fra de 150-200 AGF-tilhængere, som derfor ved denne lejlighed blev flyttet ned ved siden af udebaneafsnittet i stedet for at blive bortvist.
- Alt forløb fredeligt, og der var generelt tilfredshed med håndtering, lyder det i et skriftligt svar fra FCN.

Kampen mellem FCN og AGF sluttede 1-1. Du finder stillingen i Superligaen her.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
AGF
FC Nordsjælland
3F Superliga






































