10 hurtige: Peter Degn og den rasende skotte

bold.dk bruger corona-pausen på at tale med en lang række fodboldpersonligheder i formatet, som vi kalder 10 hurtige.

Her bliver forskellige spillere, trænere eller deslige stillet ti spørgsmål, som vi normalt ikke stiller dem.

Mange husker Peter Degn som et stort talent, der kunne en masse med bolden og også var farverig uden for banen. 

Den teknisk stærke spiller fortæller blandt andet om en skideballe fra en ilter skotte, mødet med en uhyre stærk venstreback og et engelsk kulturchok.

Fik du det maksimale ud af din karriere?

- Hvis jeg havde fået det maksimale ud af det, havde der nok været et par landskampe. Jeg er i det store billede tilfreds, men et par landskampe og nogle flere Premier League-kampe havde været fedt.

- Jeg nåede dog mange Superliga-kampe, 1. divisions-kampe og U21-landskampe, så det er okay, siger Degn til bold.dk. 

Har du oplevet noget værre i en kamp end dit selvmål mod Herfølge?

- Det værste jeg prøvede var nok at blive skiftet ind i en kamp for så at blive skiftet ud igen. Det var i Silkeborg-tiden, hvor Viggo Jensen var træner, og vi var ikke helt enige om tingene lige dér.

- Målet mod Herfølge var tilfældigt, men at blive skiftet ind og ud var mere ydmygende, og det husker jeg stadig.

Hvem er den hårdeste modstander, du har stået over for?

- Det er uden sammenligning Graeme Le Saux, som spillede for Chelsea og det engelske landshold. Der var ikke noget at komme efter over for ham.

- Han var meget erfaren og rutineret, mens jeg var en ung knejt, da vi mødtes, så jeg troede, jeg bare kunne løbe uden om ham så let som ingenting, men det lykkedes ikke.

- Han var hurtig, dygtig til at læse spillet og hård. Han sad på én, så snart man nærmede sig bolden, og jeg havde ingen chance. Han kunne det hele.

Var du blevet professionel fodboldspiller, hvis du havde været 20 år i dag?

- Det er en anden tid i dag. Jeg tror godt, jeg kunne have slået igennem, for talentet var der, og i dag får unge spillere meget skolegang og sådan noget kombineret med fodbolden. Så havde jeg haft så meget træning, som de unge spillere har i dag, kunne jeg nok være blevet endnu bedre.

- Men der var et mere afslappet forhold til tingene dengang. Jeg kom frem i 1996, og der var i AGF en tradition for at gå på Mackies efter kampene og få en øl og en pizza. 

- Der var mere frihed under ansvar, og så kan vi altid diskutere, hvor godt vi kunne styre det. Jeg tror ikke, det er sådan i dag.

Fra hvilken af dine klubber har du de bedste minder?

- Det er lidt svært, for starten i AGF var fantastisk, da vi vandt pokalen. Det var dog begrænset, hvor meget jeg spillede.

- Fodboldmæssigt er der ingen tvivl om, at det gik bedst for mig i Silkeborg og Vejle, men tiden i Brøndby var også virkelig god. Jeg spillede ikke meget, men det var en fed klub med styr på tingene.

Var det et kulturchok for dig at komme som ung dansker til Premier League?

- Det var en stor omvæltning, hvor man skulle klare sig selv, men jeg fik meget hjælp fra klubben.

- Niveauet på banen var også markant højere, end jeg havde prøvet før. Selvfølgelig i kampe, men også bare til træningerne med de meget dygtige spillere.

- Når de faste førsteholdsspillere var med, var det stille og roligt,  men vi reserver gik virkelig til den, og der var knald på. Det var fair, men der var smæk på. Det var dog ikke meget vildere, end det kunne være i eksempelvis Silkeborg, tempoet var bare meget højere.

Var det svært som ung mand at styre pengene og berømmelsen?

- Ja, det var det. Når man går fra en Superliga-løn til en Premier League-løn, får man selvfølgelig nogle andre muligheder, og det kunne da være svært at styre som 22-årig.

- Havde jeg haft den erfaring, jeg har i dag, havde jeg gjort nogle ting anderledes. Det er dog ikke noget, jeg fortryder, Jeg levede i nuet, og det kan måske også have betydet, at jeg ikke spillede så meget, som jeg kunne have gjort, fordi jeg havde fokus på for mange andre ting. Det var bare sådan, det var.

Hvad er det værste der er blevet råbt ad dig fra tilskuerrækkerne under en kamp?

- Der er blevet råbt mange ting, men det var altid med til at sætte mig ekstra op. Da jeg med Silkeborg mødte AGF og Viborg, blev der altid råbt fede svin efter mig, men det motiverede mig kun, og jeg spillede bedre i de kampe.

- Der var ingen, der sagde, fordi de ikke kunne lide mig som person, men det var bare i kampens hede, og det har aldrig generet mig, men derimod kun satte mig ekstra op.

Hvad er det vildeste, du har oplevet i din karriere?

- Jeg blev engang sendt hjem fra en U21-landsholdssamling (Degn havde været på casino til ud på aftenen med Jimmy Nielsen og Allan K. Jepsen, red.), hvilket jo var vildt nok i sig selv, og den velkomst, jeg fik, da jeg kom tilbage til Everton, var ikke ret behagelig, lade mig sige det sådan.

- Jeg kom til møde under fire øjne med assistenttræneren. Han var skotte, han var rasende og sad kun en halv meter fra mig, og fordi han var så tosset, spyttede han mig i hovedet, når han talte, eller snarere når han råbte og skreg. Det glemmer jeg aldrig.

Hvordan ville holdet se ud, hvis du skulle lave en five-a-side med tidligere holdkammerater?

- Jesper Christiansen fra U21-landsholdet. Super målmand, som var god med fødderne, hvilket der ikke var mange målmænd, der var dengang.

- Torben Piechnik. Han var især god, når der var noget på spil, og han skånede ingen.

- Thomas Gravesen. Han var en komplet spiller, som var top teknisk i alt og god for holdet med sin store vilje.

- Forrest ville jeg have Nick Barmby, da han ganske enkelt var en super spiller, samt Joe Max Moore, som var en hurtig spiller og kanon afslutter fra USA, og han var samtidig en top fyr.