3F Superligaen er tilbage denne fredag, og det markerer vi med en række spådomme fra hovedpersonerne.
En profil fra hver af de 12 klubber kommer med deres bud, og i dag handler det om mesterskabet.
Her er FC København det klart mest populære, da kun tre spillere ikke ender med at svare løverne.
Se alle repræsentanternes bud på Superligaens næste guldvinder herunder.
Mikael Anderson, AGF
- Det er svært, men jeg vil umiddelbart pege på FC Midtjylland som favorit. Jeg synes, de var uheldige i sidste sæson, hvor de ramte en fase, hvor det ikke helt kørte for dem. De har et godt hold, og nu har de fået Dreyer ind, så jeg forventer mig meget af Midtjylland.
Kristoffer Pallesen, AaB
Artiklen fortsætter efter billedet

- FC København. Det kommer til at stå mellem de to samme igen. Det er rigtigt svært, for det afhænger også af, hvordan transfervinduet spiller sig ud. Men jeg tror, at FCK kommer til at bygge yderligere på deres spil fra sidste sæson, så jeg går med dem.
Kevin Mensah, Brøndby
- I første omgang skal vi sikre os top seks, og får vi en god start i mesterskabsspillet, så er jeg sikker på, at vi godt kan blande os i topstriden.
Nicolai Boilesen, FC København
- Det gør vi. Det kræver ikke yderligere forklaring.
Erik Sviatchenko, FC Midtjylland
- Det gør FC Midtjylland. Vi vinder mesterskabet, og vi vil også rigtig gerne beholde pokalen. Det der kan spilles om, det vil FC Midtjylland gå efter. Vi har været gode til at holde fast i vores trup, så vi er kommet et år længere frem i vores sammenspil. Vi er blevet bedre både offensivt og defensivt, så det er derfor, vi vinder det danske mesterskab.
Erik Marxen, FC Nordsjælland
- Det gør FC København. Jeg tror, de har det bedste hold, og de så super solide ud i foråret. Jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skal fortsætte, for det er stort set samme hold med undtagelse af Jens Stage. Lige umiddelbart tror jeg, at de er my stærkere end FC Midtjylland.
Magnus Jensen, Horsens
- Det er svært at sige, men jeg tror, det ender mellem dem, det plejer – FCK og Midtjylland og så måske en outsider. Hvis jeg skal sige én, bliver det FCK.
Magnus Kaastrup, Lyngby
- Jeg har på en måde lyst til at sige Midtjylland, men jeg ved ikke helt hvorfor. Jeg går med FCK. Jeg synes, de er de stærkeste, så jeg siger FCK.
Jakob Breum, OB
- FC København bliver danske mestre. Nu er sæsonen ikke startet endnu, der kan stadig ske en masse ting, men det virker som om, de har fået samlet et stærkt hold med gode spillere, derfor må de være favoritter.
Frederik Lauenborg, Randers
- FC København vinder mesterskabet igen. Det bliver nok endnu en tæt sæson mellem FC København og FC Midtjylland, de to hold har været dominerende på det seneste.
- Jeg tror, Jess Thorup har fået godt styr på sit mandskab. De har en god organisation, og de kan skabe store resultater i år - men vi skal nok slå dem, når vi møder dem.
Tobias Salquist, Silkeborg
- FC København. De er bare bedre end alle andre. Det er et tophold, som virkelig ved, hvordan de vil spille fodbold.
Younes Bakiz, Viborg
- FCK. De har det stærkeste hold og en kæmpe fanbase, der hjælper dem i hele Danmark. De har et utroligt professionelt setup, og hvis de kan holde bare en nogenlunde kadence i Superligaen ved siden af deres europæiske kampe, er de mange niveauer foran andre klubber i Danmark.
Senere fredag kommer yderligere en forudsigelse, mens vi bringer yderligere to både lørdag og søndag.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
FC København
3F Superliga


































