13 år i orkanens øje omringet af brokrøve

Som dommer må man lægge øre til lidt af hvert.

Det kan Michael Svendsen, der fra 2000 til 2013 dømte intet mindre end 200 Superliga-kampe samt en række internationale kampe, i den grad skrive under på.

Ikke desto mindre kigger han tilbage på sin dommerkarriere med stor glæde.

- Jeg har fået utrolig mange spændende og fede oplevelser ud af at være dommer. Det var fantastisk, siger Svendsen og forklarer, hvorfor han i sin tid blev dommer:

- Jeg løb og spillede noget seriefodbold, og det var jeg nok ikke helt dygtig nok til. Jeg havde en noget ældre holdkammerat, der var blevet dommer, og han fik mig overbevist om, at jeg også skulle få taget det dommerkort.

- Da jeg havde dømt en sæson eller to, kom der nogle folk og sagde, at det var jeg ret god til, og så gik det forholdsvis hurtigt op igennem rækkerne, lyder det.

Hidsig Krohn-Dehli og afgørende fejl

Når snakken falder på Michael Svendsens største fortrydelser som fodbolddommer, stikker en tidligere blå-gule profil ud.

- Jeg kan huske en udvisning af Michael Krohn-Dehli, som jeg ærgrede mig rigtig meget over i lang tid. Da jeg stod i situationen, lignede det en klar benbrækker-tackling, men da jeg så det på TV efterfølgende, måtte jeg erkende, at det ikke var til mere end gult.

- Det fik vi også rettet via indrapportering til DBU efterfølgende, men fordi Krohn-Dehli blev så ophidset, at han overfusede både fjerdedommeren og mig på vej ud, blev han jo straffet alligevel.

- Det var lidt ærgerligt lige i konteksten, men det kunne vi jo ikke gøre noget ved, og det skal vi heller ikke, synes jeg. Andre steder i samfundet sker det også, at en leder tager fejl, men af den grund kan man jo ikke tillade sig at kalde ham alt muligt, uden at det får konsekvenser, siger Michael Svendsen.

Han nævner også en fejl, der fik afgørende betydning for FC Midtjyllands pokalskæbne.

- Jeg kan huske en pokalkamp mellem FC Nordsjælland og FC Midtjylland, hvor jeg dummede mig rigtig meget, siger Michael Svendsen og forklarer:

- Det var noget så simpelt som en offsidekendelse, men så tillod jeg en hurtig FCN-igangsættelse, som set i bakspejlet var for langt fra offsiden, og bolden endte efter to hurtige aflevering i målet og blev afgørende.

- Der måtte jeg undskylde mange gange over for FC Midtjyllands holdleder og bede ham om at sige det videre til spillerne i bussen. Næste gang jeg så kom til Herning, var der faktisk et par spillere, der sagde, at det var fedt, at jeg trods alt havde fået afleveret den besked til dem.

Godt tag på Graulund og Tøfting

De tidligere AGF-spillere Peter Graulund og Stig Tøfting var også kendt for gerne at ville give deres mening om dommeren til kende, hvilket Michael Svendsen også har oplevet.

Han mener dog, at han havde relativt godt styr på begge to.

- Jeg vil tillade mig at sige, at Graulund og jeg havde et rigtig fint forhold – specielt i den sidste del af min karriere. Han var langt fra altid tilfreds med mine kendelser og syntes sikkert, at han skulle have haft ti straffespark mere, men det plejede at være fint imellem os, siger Svendsen.

- Jeg havde også Stig Tøfting, og han var også god til at få fortalt, hvad han mente. Han kunne godt være lidt aggressiv, når han ikke var helt tilfreds, men vi fandt som regel ud af det. 

- Selvfølgelig var der tidspunkter, hvor det blev for meget, og så måtte Stig jo have sin advarsel. Dem har jeg givet ham en god sending af, men jeg tror faktisk aldrig, jeg har udvist ham, siger Michael Svendsen med et smil.

I Superligaen uddelte Michael Svendsen i alt 27 røde kort og 588 gule.

Aggressiv FCK’er og fedtende Fischer

I sin dommerkarriere stødte Michael Svendsen på et hav af utilfredse spillere, men særligt en tidligere FCK-anfører stikker ud.

- Én af dem, der var rigtig vanskelig, var Tobias Linderoth. Han var en speciel personage og var meget aggressiv i sin fremtoning over for både modstandere og dommere. Som regel havde man først kontrol over ham, når man havde givet ham en advarsel. Før det var han desværre oftest ikke særlig modtagelig.

- Som dommer vil man helst lede kampen uden at skulle bruge personstraffe, men mine oplevelser med ham var, at det aldrig fandt et rimeligt niveau, før man havde fundet kortet frem, siger Michael Svendsen.

- I den anden ende af spektret var en spiller som Henrik Fischer, der spillede mange år i Aalborg Chang. I mine helt unge dage kom jeg op i Danmarksserien og 2. division og oplevede flere gange, hvordan han næsten kunne sno dommeren om sin lillefinger.

- Han løb og roste dommeren i store dele af kampen, og når han så syntes, at hans hold havde brug for hjælp, kunne han som regel få påvirket dommeren. Når han havde rost længe nok, var der mange dommere, der gerne ville være lidt god ved ham.

- Han var snu, men han var også den type anfører, der tog dialogen, så man kunne godt sige tak for de rosende ord, men at det altså ikke gjorde, at man ikke havde tænkt sig at dømme rigtigt i resten af kampen.

- Det kunne han sagtens tage med et smil og komme med en kæk bemærkning, husker Michael Svendsen.

Reddede Claus Bo fra filmende Ajax-angriber

Michael Svendsen nåede otte år som international dommer, hvilket bød på store oplevelser på den store scene.

- Jeg var heldig med at være dommer i en tid, hvor vi havde Kim Milton og Claus Bo Larsen, der fik nogle af de helt store kampe, og de valgte flere gange at benytte sig af mig som fjerdedommer. Jeg har fået rigtig mange store oplevelser på den front, og det er jeg meget taknemmelig for.

- Jeg var med i Claus Bo Larsens afskedskamp, og han plejer at sige, at han stoppede, fordi han fik behov for min hjælp. Så duede det ikke, at han dømte Champions League længere, griner Svendsen og uddyber:

- Der blev slået en lang bold frem til Ajax-angriberen Miralem Sulejmani, som var alene med Milan-målmand Marco Amelia, og jeg stod nede bag målet som femte/sjette-dommer.

- Angriberen tog et lidt for langt træk, men han var snu og lod sig ben hænge for at få et straffespark. Det var en meget lang bold, så Claus så den fra relativt stor afstand. Vi har dømt mange kampe sammen, og jeg kender hans kropssprog, så da han bøjede sig lidt forover, kunne jeg godt se, at han skulle til at dømme straffespark. 

- Men jeg nåede at råbe: ’nej, nej - det er film, Claus!’ via vores headset, så inden han nåede ned til feltet, fik han trukket kortet op af lommen og fik heldigvis dømt det rigtige, beretter en tilfreds Michael Svendsen.

Skal sætte foden ned

Michael Svendsen har stadig med dommerverdenen at gøre, da han i dag fungerer som eliteudvikler og giver sparring til dommere i 3F Superligaen og 1. division.

I den forbindelse gør han meget ud af at hjælpe nye dommere til hurtigt at få sat grænser, så spillerne ved, hvor de har én.

- Når jeg kigger tilbage på min dommerkarriere, er jeg ikke i tvivl om, at jeg havde flere gode præstationer i den sidste halvdel af min karriere end i den første. Det handler både om dommerens egen erfaring, men også om spillernes respekt for dommeren som leder.

- Over tid lærer spillerne, hvad den enkelte dommer vil acceptere, og det er også noget af det, jeg forsøger at give videre til nye dommere, når jeg har været tilknyttet som mentor.

- De nye dommere skal forstå, at det aftryk, de sætter fra starten, er det, de skal bruge i resten af deres karriere. Man skal finde sine grænser og få dem sat over for holdene, så de også ved, hvor de har dig.

- De bedste kampe er jo, når dommeren ikke er i fokus. En dommers mål er, at kampen skal flyde, og fodboldspillet kan være i fokus. Nogle gange er det sværere at være en god dommer i en kamp, hvor holdene heller ikke er ret gode. Når spillet ikke kører, så kan dommeren let komme mere i fokus, mener Michael Svendsen.

Anonyme kritikere og selvstændig optiker

Når Michael Svendsen ser tilbage på sin dommerkarriere, er der både ting, han savner, men også ting, han gerne ville have været foruden.

- Man savner hørmen fra omklædningsrummet. Det er alt fra optakten til kampen, selve kampen og efter kampen. Man får ikke pulsen op ved at være observer, når man sidder i nærheden af pressepladserne og skriver notater om dommeren.

- Hvis jeg skal sige noget, jeg ikke savner, så er det noget af det, der foregår ude på nettet. Folk skriver alt muligt, som de ikke skal stå til ansvar for. Jeg har stor respekt for kritik, som man tør at lægge ansigt til, men dem, der skjuler sig på nettet og kommer med persontilsvininger, har jeg ikke meget respekt for.

- Jeg gik ikke selv ind og læste, hvad der stod om mig, men det gjorde omgivelserne jo, så budskabet kom ofte til mig alligevel, siger Michael Svendsen.

Sideløbende med dommerkarrieren arbejdede Michael Svendsen i optikerbranchen, og han driver i dag en optikerforretning ved navn Lillelund Optik i Nykøbing Mors.

Han har tre ansatte, og den størrelse forretning passer ham glimrende.

- Det er ikke sådan en stor kædebutik, men det er et helt bevidst valg. Jeg kan godt lide at træffe beslutninger og bestemme selv – fuldstændig ligesom på banen, griner Svendsen.