Søndag blev der skrevet historie i den norske Eliteserien.
I slutminutterne af opgøret mellem Viking og Fredrikstad blev Eirik Julius Granaas skiftet ind for Fredrikstad, og dermed blev han historiens yngste spiller i Eliteserien.
Med sine 15 år og 90 dage slog han en 11 år gammel rekord og vippede Martin Ødegaard af pinden.
Den nuværende Arsenal-stjerne var 27 dage ældre end Granaas, da han debuterede for Strømsgodset i 2014.
- Det er virkelig sjovt. Jeg er meget taknemmelig for at få chancen, fortæller Eirik Julius Granaas til VG.
Og hvis man skal tro hans holdkammerat Emil Holten, er det ikke tilfældigt, at debuten kommer allerede nu.
- Han er en fantastisk fyr. Han er sjov, han er modig. Han er virkelig helt fantastisk. Det er så fortjent, at han får sin debut. Vi andre har bare ventet på det, siger dansken til VG.


Fredrikstad
Norge Eliteserien



































