




Da 1. divisions tophold, Vejle, søndag slog Vendsyssel med 4-1 var det med den kun 16-årige Thomas Gundelund på banen i de sidste minutter, idet han erstattede Dominic Vinicius.
Thomas Gundelund er med sine 16 år og tyve dage dermed den yngste debutant i klubbens historie.
- Det var et stort øjeblik. Jeg fik at vide i går (lørdag, red.), at jeg skulle sidde på bænken mod Vendsyssel. Det er gået vildt hurtigt. Jeg vil ikke sige, at jeg var nervøs, jeg var mest spændt, da Adolfo Sormani fortæller mig, at jeg skal gøre mig klar til at komme på banen til de sidste minutter.
- Det var lidt underligt, for alt foregik på engelsk, og seniorfodbold er noget helt andet end ungdomsfodbold, hvor jeg kommer fra, siger Thomas Gundelund til Vejles hjemmeside.
Den hidtige yngste debutant var Mads Døhr Thychosen.


Vejle Boldklub
Betinia Liga

































