I weekenden skyder 2. divisionsklubberne sæsonen i gang igen, og det bliver endda med tilskuere på lægterne, fortæller Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen.
Det gør han efter en periode med tvivl om, hvorvidt klubberne kunne byde folk indenfor.
- Man kan være op til 500 personer til en fodboldkamp i 2. division, hvis man har tilstrækkeligt med siddepladser og i øvrigt kan leve op til de afstandskrav, der er fra myndighederne, siger Thomsen til bold.dk.
De 500 personer inkluderer både spillere, trænere og andet arbejdende folk – og man skal altså kunne byde på siddepladser for at få folk på stadion.
- Det skal være siddepladser, så antallet af siddepladser definerer, hvor mange man kan være, siger Claus Thomsen, som har haft en god dialog med Kulturministeriet.
- Der har været noget uklarhed om, hvorvidt det var muligt med tilskuere. Det var det ikke, som man umiddelbart kunne læse det i første omgang, men med de her retningslinjer bliver det altså muligt.
- Vi har haft et rigtig godt samarbejde, så tak til Kulturministeriet for det, siger Claus Thomsen.
Der resterer seks runder i 2. division, og Claus Thomsen er glad for, at klubberne kan byde folk på stadion.
- Det betyder da rigtig meget for 2. divisionsklubberne, at de kan invitere fans og partnere på stadion til en spændende sæsonafslutning, siger han.
Den første runde i 2. division efter pausen gennemføres lørdag og søndag.


Brønshøj Boldklub
Jammerbugt FC
AB
HIK
Holbæk
B.93
FC Helsingør
Vanløse
Avarta
VSK Aarhus
Aarhus Fremad
Næsby Boldklub
Brabrand IF
Thisted FC
Ringkøbing
Middelfart Boldklub
FC Sydvest
Skovshoved
BK Frem
Slagelse
FA 2000
CampoBet 2. division
Dalum
Vejgaard Boldspilklub
Hillerød

























