2. Division -24-årig genoptager karrieren i Hillerød
Foto: Hillerød
2020-01-21 13:07:31
Foto: Hillerød

24-årig genoptager karrieren i Hillerød

For tre år siden stoppede Mads Danekilde sin karriere som fodboldspiller, men nu har forsvarsspilleren genoptaget karrieren i barndomsklubben Hillerød.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I 2017 valgte dengang 21-årige Mads Danekilde at stoppe sin karriere efter et forløb præget af mange skader.

Tre år senere har forsvarsspilleren dog valgt at genoptage karrieren, og han har derfor lavet en aftale med 2. divisionsklubben Hillerød.

- Jeg vender tilbage til Hillerød, som er en klub i udvikling og fremgang, hvilket jeg finder utrolig attraktivt. Derudover kender jeg også en del på holdet og i klubben, hvilket er en stor hjælp, når man vender tilbage til fodbolden efter nogle års pause. 

- Jeg har, siden jeg stoppede i Hillerød helt tilbage som U15-spiller, altid fulgt med i klubbens udvikling, så da jeg tog beslutningen om at starte fodbolden op igen, var der ikke meget at rafle om, Hillerød var klart min første prioritet. 

- Jeg er super taknemmelig for hvordan både spillere, trænere og klubben har taget imod mig med åbne arme. Man kan tydeligt mærke klubbens sammenhold og værdier, siger Danekilde til klubbens hjemmeside.

Hillerøds Jackie Rasmussen glæder sig over tilgangen.

- Vi er utroligt glade for, at Mads har valgt at starte op igen og tørne ud for sin barndomsklub. Vi får en spiller, der har erfaring med divisionerne og har noget med i bagagen, som han kan bidrage med til truppen, siger han.

Som U15-spiller forlod Mads Danekilde Hillerød til fordel for FC Nordsjælland.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce