Danmark -25-årige Marcus Solberg stopper karrieren
2020-08-10 15:41:44
Foto: Getty Images

25-årige Marcus Solberg stopper karrieren

Angriberen Marcus Solberg, der har en fortid i AGF og Vendsyssel, må indstille karrieren som 25-årig på grund af en skade.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Vendsyssel meddeler mandag, at Marcus Solberg stopper karrieren i en alder af 25 år.

Det er en skade, der har plaget angriberen i to år, som tvinger ham til at stille støvlerne på hylden i en ung alder.

- Det har ikke været nogen nem beslutning, men den har været længe undervejs. Og konklusionen er, at jeg ikke kommer til at spille mere, siger Solberg i en pressemeddelelse.

- Det er selvfølgelig enormt hårdt, men der er også et liv efter fodbolden, som jeg glæder mig til at tage hul på.

Marcus Solberg startede karrieren i AGF, inden turen gik til Silkeborg, islandske Fjölnir, og siden januar 2018 har han spillet i Vendsyssel - og været udlejet til Thisted.

Marcus Solberg, der også kaldes Hulk, nåede 15 kampe i Superligaen, hvor det dog ikke blev til nogen mål for angriberen.

Flest kampe spillede han for islandske Fjölnir, hvor det blev til 47 kampe og 10 mål. Han nåede desuden 29 U-landskampe for Danmark, hvor det blev til 12 mål.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce