2024-01-21 20:13:18

27 straffespark: Nicolaisen med forgæves overtidsperle i fransk straffe-orgie

Rasmus Nicolaisen scorede et vildt udlignende mål i det 93. minut og efterfølgende fra pletten i straffesparkskonkurrencen, men det afværgede ikke et storskuffende nederlag til National-holdet Rouen i Coupe de France efter 24 spark fra pletten.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CDF - 1/16-finale

FT

ROU

15 - 14

TOU

16'
10
Omar Bezzekhami
Mål
19'
11
Vincent Sierro
Mål på straffe
32'
12
Yann Gboho
Mål
43'
22
Valentin Sanson
Mål på straffe
64'
32
Sofyane Bouzamoucha
Mål
90'
33
Rasmus Nicolaisen
Mål

Søndag var cup-dag i fransk fodbold, hvor flere danskere var i aktion for deres respektive klubber.

Toulouse var på besøg hos Rouen, hvor Rasmus Nicolaisen igen var at finde i startelleveren.

Rouen frister til dagligt en tilværelse i den tredjebedste række National, men de kom blæsende udover stepperne i en første halvleg, der bød på tre straffespark.

To af dem blev der scoret på, og pausestillingen var 2-2.

Med 25 minutter igen bragte Rouen sig i front ved Sofyane Bouzamoucha, og det lignede, at de ville løbe med sejren, indtil Rasmus Nicolaisen dukkede op i overtiden.

Artiklen fortsætter efter billedet

Coupe de France -27 straffespark: Nicolaisen med forgæves overtidsperle i fransk straffe-orgie
Foto: Icon Sport/SIPA/Ritzau Scanpix

Danskeren leverede et sublimt flot, Zidane-lignende mål, hvor han først tæmmede bolden i luften og siden afsluttede uden chance for Rouen-keeperen til stillingen 3-3.

Det betød straffesparkskonkurrence for de to klubber, og det skulle blive en lang en af slagsen.

Her lykkedes det igen Nicolaisen at få nettet til at blafre, da han eksekverede det syvende spark for Toulouse, men også denne scoring var forgæves i det store hele.

Efter 12 spark til hver stod det nemlig klart, at Rouen havde leveret overraskelsen og sendt Ligue 1-mandskabet til tælling efter Gabriel Sauzo havde brændt sit andet forsøg i konkurrencen.

Dermed blev det også en kamp, der bød på tre straffespark i ordinær spilletid og 24 af slagsen i straffesparkskonkurrencen - tilsvarende 27 i alt.

Artiklen fortsætter efter indholdet

CDF - 1/16-finale

FT

ROU

15 - 14

TOU

16'
10
Omar Bezzekhami
Mål
19'
11
Vincent Sierro
Mål på straffe
32'
12
Yann Gboho
Mål
43'
22
Valentin Sanson
Mål på straffe
64'
32
Sofyane Bouzamoucha
Mål
90'
33
Rasmus Nicolaisen
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce