En 28-årig mand er blevet tiltalt for stalking og overtrædelse af sit tilhold mod Vejle Boldklub.
Det opylser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Manden er tiltalt for i en periode fra juli til november sidste år systematisk kontaktet Vejle Boldklub og opsøgt klubben fysisk, mens han i forvejen havde et tilhold mod klubben.
Stalkingen er blandt andet sket ved, at den 28-årige har sendt en mail, hvori han opfordrer modtagerne til at kontakte Vejle Boldklub, ligesom han har sendt adskillige mails og sms’er til ansatte, bestyrelsesmedlemmer og fodboldklubbens daglige ledelse.
Artiklen fortsætter efter billedet

På Facebook har manden i samme periode lavet flere opslag vedrørende klubben og kommenteret på Vejle Boldklubs Facebook-opslag.
Den 28-årige er desuden tiltalt for møde fysisk op i flere sammenhænge ved og på Vejle Stadion, hvor Vejle Boldklub holder til, og på træningsbanerne i VB Parken på trods af et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte eller opsøge klubben.
Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi har nedlagt påstand om fængselsstraf, lyder det.

Mortensen splitter Aarhus: Eftermælet er ødelagt
Hattrick | Afsnit 93Er Patrick Mortensen stadig en legende i Aarhus - eller har han spoleret sit eftermæle med skiftet til rivalerne fra Brøndby? Der er i den grad delte meninger i Smilets By om det kontroversielle skifte.
Læs mere
Vejle Boldklub
3F Superliga
































