2026-06-03 13:00:00

Barcelona viser økonomiske muskler: Vi er lige så overrasket

Efter flere år med pengeproblemer viser FC Barcelona styrke på transfermarkedet med købet af Anthony Gordon. I byen er man overrasket over, hvor stærke Barca lige pludselig ser ud til at være økonomisk, fortæller SPORT-journalist Carlos Monfort til Bold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Forleden kunne FC Barcelona offentliggøre købet af Anthony Gordon.

En samlet pakke på 600 mio. kroner har catalanerne betalt for den engelske kantspiller.

Men det ser ikke ud til, at La Liga-vinderne er færdige på transfermarkedet.

Oveni købet af Anthony Gordon har forlydenderne været, at Barca er vældig interesseret i Julián Álvarez, som man angiveligt også har budt 750 mio. kroner på.

Ligeledes bliver flere navne sat i forbindelse med Barcelona herunder Bernardo Silva.

Det sker efter flere år, hvor historien omkring Barca ofte har været, at de økonomisk har været i knæ.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Barcelona viser økonomiske muskler: Vi er lige så overrasket
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

Journalist og forfatter Nicolai Lisberg gav for nylig en forklaring til Bold, hvor han fortalte, at FC Barcelona i de senere år har opereret under en 1:4-regel. Det betød, at de kun måtte bruge en fjerdedel af de indtægter, der blev genereret.

Nu er Barca kommet tilbage under 1:1, hvilket betyder, at de må bruge alle de penge, som de får ind på enten transfers eller lønninger.

At det allerede er muligt nu, undrer man sig over på de catalanske sportsredaktioner.

Det fortæller Carlos Monfort, der er journalist på SPORT og dækker FC Barcelona tæt.

- I Barcelona er vi lige så overrasket som alle andre, for vi troede slet ikke, at det ville være så let, siger Carlos Monfort til Bold.

Journalisten ser dog tilbage på nogle forholdsvis stille transfervinduer, som tillader Barcelona at udføre en aggressiv transferstrategi denne sommer.

- FC Barcelona har i de sidste tre sommervinduer ikke brugt mange penge. Sidste sommer brugte de kun 2,5 mio. euro på Roony Bardghji og 25 mio. euro på Joan Garcia, som var en mulighed, man ikke kunne misse.

- Så det har været tre meget konservative somre uden at bruge mange penge. De har sparet en masse penge, og i stedet sendt dem på porten, der kostede meget på financial fair play.

Carlos Monfort understreger vigtigheden af at sige farvel til spillere, som har en høj løn. Robert Lewandowski var den bedst-betalte i truppen, og ham har man taget afsked med.

Nu forsøger Barca ligeledes at skille sig af med løntunge spillere som Marc-André ter Stegen og Ansu Fati. Sidstnævnte skulle være tæt på at skifte til AS Monaco.

- Ansu Fati var en af dem, der havde en høj løn, men Barca lukkede en aftale med Monaco mandag. Så de tjener 11 mio. euro på grund af salget, men hvad der er mere vigtigt, er den løn, som Barca nu sparer.

- Det samme gør sig gældende med Marc-André ter Stegen, hvor de også ønsker at spare lønnen. Med en række spillere kan man tjene penge på salg, men det vigtigste er at spare deres løn.

Forventningen har længe været, at der skulle ske ting og sager i Barca denne sommer, men træerne vokser formentlig ikke ind i himlen, selvom Gordon-handlen blev klaret på meget kort tid.

- Så Barcelona har sparet op i de seneste tre somre, og lige nu tror det, at de kan købe spillere nemt.

- Jeg tror, at det kommer til at blive ret svært at købe Julián Álvarez, hvis jeg skal være helt ærlig. De har sendt et bud på 100 mio. euro, men Atlético kommer til at kræve 150. Barcelona vil gerne have ham, og spilleren vil gerne til Barcelona, men jeg tror ikke, at det er nok, afslutter Carlos Monfort.

Det forventes desuden, at FC Barcelona tilknytter Joao Cancelo, som dette forår har været lejet ud fra Al-Hilal.

Hver sommer og vinter offentliggør La Liga, hvor meget hver klub kan bruge på trup og stab.

Podcast Cover

Mortensen splitter Aarhus: Eftermælet er ødelagt

Hattrick | Afsnit 93

Er Patrick Mortensen stadig en legende i Aarhus - eller har han spoleret sit eftermæle med skiftet til rivalerne fra Brøndby? Der er i den grad delte meninger i Smilets By om det kontroversielle skifte.

Læs mere
-16:14

Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce