31-årige Bakary er fortid i Crystal Palace ved udgangen af juni.
Kantspillerens kontrakt i Premier League-klubben udløber denne sommer, og aftalen bliver ikke forlænget, skriver Crystal Palace på sin hjemmeside.
Sako spillede i første omgang for klubben fra 2015 til 2018, og efter en lille afstikker til West Bromwich vendte han tilbage til Palace i januar.
I foråret blev det blot til fire kampe i klubben.
- Alle i klubben ønsker Bakary alt det bedste i fremtiden og takker ham for indsatsen de seneste år, skriver Crystal Palace.
Bakary Sako har en fortid i klubber som Wolverhampton, og Saint-Etienne, og det er blevet til 19 landskampe og ni mål for Mali.


Crystal Palace
Premier League


































