Sami Khedira har været et stort navn i europæisk fodbold gennem de seneste mange sæsoner, hvor tyskeren har været i både tysk, spansk og italiensk fodbold.
Men nu er det slut for 34-årige Sami Khedira, der har valgt at stoppe karrieren, når sæsonen er slut i tyskerens nuværende klub, Hertha Berlin.
- For præcis 14 år siden i dag var jeg med til at fejre mesterskabet i Stuttgart. Det var en fantastisk dag, men i dag er en hård dag for mig personligt, da min karriere slutter på lørdag omkring klokken 17:15, siger Sami Khedira på et pressemøde og tilføjer:
- Det er et hårdt skridt at tage, og det er svært for mig at tale om, men det er den rette beslutning. 15 år i professionel fodbold har sat sine spor, og jeg er nødt til at være ærlig om, hvad jeg kan, og hvad jeg ikke kan. I sidste ende opvejer taknemmelighed alt, hvad jeg har været i stand til at opleve.
Sami Khedira fik sin professionelle debut for Stuttgart i 2006, hvor han var med til at vinde det tyske mesterskab i 2006/2007-sæsonen.
Artiklen fortsætter efter billedet

I 2010 gik turen til Spanien og Real Madrid, hvor Khedira blandt andet vandt et mesterskab og Champions League med hovedstadsklubben.
I 2014 var Sami Khedira også med til at vinde VM med det tyske landshold.
Året efter skiftede midtbanespilleren til italienske Juventus, hvor det blev til fem italienske mesterskaber, inden Khedira i starten af 2021 vendte hjem til Tyskland og Hertha Berlin.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Hertha Berlin
Stuttgart
Real Madrid
Juventus
Bundesliga
Tyskland

































