2025-09-26 20:45:23

360 procent: Liverpool-juvel menes at få stort lønhop

Med sin første professionelle kontrakt kan 17-årige Rio Ngumoha efter sigende se frem til en lønstigning på hele 360 procent. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 6. runde

FT

CRY

2 - 1

LIV

Torsdag skrev Rio Ngumoha under på sin første professionelle kontrakt med Liverpool, og det kommer med en klækkelig lønstigning. 

I hvert fald skriver Daily Mail, at det 17-årige stortalents årsløn stiger med hele 360 procent efter underskrivelsen af den nye aftale. 

Den unge offensivspiller befinder sig dog fortsat i den absolutte bund af lønhierarkiet i den engelske storklub. 

Rio Ngumoha kan således se frem til en årsløn på 52.000 pund – svarende til 443.000 danske kroner – hvilket er det maksimale, som en førsteårsspiller i Liverpool må tjene i grundløn.

Det er dog markant mere end de 14.400 pund, som han tjente på sin tidligere ungdomskontrakt, lyder det fra Daily Mail, som skriver, at lønnen kan ende med at blive højere igennem en række bonusser.

Den nye aftale gælder ‘blot’ frem til sommeren 2028, da det i England ikke er muligt at skrive længere kontrakter med spillere under 18 år. 

Rio Ngumoha har været at finde i Liverpool siden 2024, hvor han blev hentet i Chelseas ungdomsafdeling. 

I skrivende stund står det 17-årige stortalent noteret for fem optrædener på klubbens førstehold. 

Han var senest i aktion, da han startede inde i 2-1-sejren over Southampton tidligere på ugen.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Norge er ude og Argentina gjorde det igen

Hattrick | Afsnit 146

Semifinalerne ved VM er nu på plads. Vi ser tilbage på Norges dramatiske exit mod England, endnu et argentinsk comeback og et semifinalebrag mellem England og Argentina.

Læs mere
-8:16

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 6. runde

FT

CRY

2 - 1

LIV

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce