1
37-årige John O'Shea har en enkelt kamp tilbage at spille for det irske landshold, inden han trækker stikket som landsholdsspiller.
Midtstopperen har annonceret, at han spiller i den irske trøje for sidste gang i venskabskampen mod USA den 2. juni i Dublin.
- Det har været en fantastisk rejse, men nu føles det som det rette tidspunkt at træde til side og lade den nye generation komme til og nyde oplevelserne. Jeg er ydmyg over at have været en del af det, siger han ifølge Sky Sports.
John O'Shea når dermed 119 landskampe for Irland. Han er netop rykket ned i League 1 med Sunderland. Han sad på bænken i de to VM-playoff-kampe mod Danmark.


Irland































