England -38-årige John O'Shea stopper karrieren
2019-04-30 15:16:43
Foto: Getty Images

38-årige John O'Shea stopper karrieren

Den tidligere Manchester United-spiller John O'Shea stiller støvlerne på hylden til sommer, når hans kontrakt med Reading udløber.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

John O'Shea stopper sin fodboldkarriere til sommer, bekræfter hans klub Reading på Twitter. 

Den irske midtbanespiller fylder 38 år i dag, og efter godt 20 års seniorfodbold er det altså slut efter indeværende sæson.

John O'Shea startede sin karriere i Manchester United, og han nåede 394 førsteholdskampe for klubben fra 1999 til 2011. 

Her vandt han fem engelske mesterskaber, ét Champions League-trofæ, seks engelske Super Cups, to ligacup-trofæer, ét FA Cup-trofæ og klub-VM to gange. 

O'Shea rykkede herefter til Sunderland, hvor det blev til 256 kampe, inden han sidste sommer rykkede til Reading. 

Det blev desuden til et par korte lejeophold i Bournemouth og Royal Antwerp, ligesom han nåede 119 landskampe for Irland – tredjeflest af alle.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce