2026-08-20 20:56:00

5 i fokus: Hansen kan blive forskellen på mange millioner

FC Nordsjælland ført an af Andreas Hansen tog første stik mod St. Gallen, men schweizerne viste også, hvorfor dobbeltopgøret på forhånd blev spået til at være helt åbent. Her er Bolds fokuspunkter fra opgøret.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Farum
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

FT

FCN

1 - 0

GAL

13'
10
Nicklas Røjkjær
Mål

FC Nordsjællands håb om Conference League-ligaspil lever i den grad stadig.

Farum-klubben vandt det første opgør mod St. Gallen med 1-0, men det var ikke uden problemer.

Cheftræner Jens Fønsskov Olsen kaldte på forhånd den schweiziske modstand en hård nød at knække, og det fik han ret i.

FCN kom godt nok tidligt foran, men de blev også flere gange presset i opspillet, og det resulterede i ukarakteristisk mange lange bolde, mens Andreas Hansen i målet også flere gange blev kaldt i aktion. 

Undervejs brændte FCN to gigantiske chancer, og det betyder, at alt er fortsat helt åbent inden returopgøret i næste uge.

Her er Bolds fem fokuspunkter fra kampen:

Sikker sidste skanse 
Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Andreas Hansen var sikkerheden selv under torsdagens opgør.

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL-kval -5 i fokus: Hansen kan blive forskellen på mange millioner
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

FC Nordsjællands ubestridte førstekeeper skulle være klar fra start, og det var han også med en flot redning efter meget få minutter.

Herefter var Hansen meget på bolden, og det mestrede han også fint. St. Gallen pressede højt, og det gjorde, at han skulle tage mange beslutninger med fødderne.

Det løste han for det meste uden dramatik, mens han også flere gange diskede op med flotte redninger og pillede bolden ned fra himlen.

Hansen viste virkelig, hvor vigtig en sikker sidste skanse er.

Sikke et skur
Spiller fra udeholdet i fokus

Man har altså lidt af en statur, hvis man får Tobias Salquist og Stephen Acquah til at se små ud.

Men sådan var det ikke desto mindre med St. Gallen-angriberen Andrin Hunziker.

Den 23-årige schweizer var fysik og gik til den. Også nogle gange for meget, da han for eksempelvis helt uprovokeret nedlagde Andreas Hansen.

Hunziker skabte konstant palaver, men når det så er sagt, så løste FCN-defensiven ham fint og fik holdt ham fra de helt store chancer.

Så tæt som spået
Statistik i fokus

På forhånd blev opgøret mellem FC Nordsjælland og St. Gallen spået som helt tæt.

Den forudsigelse bakker statistikkerne op om.

Efter en times tid havde de to hold præsteret nogenlunde det samme output, hvis man altså ser bort fra måltavlen.

Begge mandskaber havde en XG på omkring en, mens tre skud på mål hver også var facit.

Det vidner meget godt om, at det er to meget lige mandskaber, som i næste uge skal spille det afgørende slag om både prestige og mange millioner kroner, som man får ved at kvalificere sig til Conference League-ligaspillet.

Larmende kulisse venter
Fans i fokus

Der venter lidt af en kullise i Schweiz.

Det må være konklusionen efter St. Gallen-fansenes præstation på Right to Dream Park.

Schweizerne mødte talstærkt og tidligt op, og der var godt gang i dem fra start til slut.

Det kunne ikke helt måle sig med præstationen fra GAIS-fansene tidligere på sæsonen, men svenskerne har også noget kortere til Farum.

Beundringsværdigt var det, og FCN har nu fået en lille forsmag på, hvad der venter i næste uge.  

Mange strenge at spille på
Træner i fokus

Jens Fønsskov Olsen har mange offensive strenge at spille på.

Til opgøret mod St. Gallen havde FCN-træneren valgt en fronttrio bestående af Lamine Sadio, Prince Junior og Ibrahim Adel, og det var ikke altid de fandt hinanden.

St. Gallen pressede højt, og det betød, at fronttrioen ofte blev tvunget i fysiske dueller, og det var ikke til deres fordel.

FCN havde som sædvanligt mest tid på bolden, men de tre forreste havde svært ved at gøre den afgørende forskel.

Efter en time kom Alexander Lind ind, og det gav noget mere stabilitet at have en mere rendyrket angriber på banen. Stof til eftertanke for Fønsskov Olsen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

FT

FCN

1 - 0

GAL

13'
10
Nicklas Røjkjær
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce