2025-12-14 17:04:33

5 i fokus: Hvorfor skal han ikke til AFCON?

Der var lagt op til et spændende opgør i Vejlby, hvor kvartfinalen mellem AGF og OB skulle afgøres. Gæsterne fra OB kom med en lille fordel i form af en 1-0-føring, men den blev hurtigt bragt til skamme. Et vanvittigt fodboldopgør blev afgjort med Felix Beijmos scoring til 3-2 i de døende minutter. Her er Bolds fokuspunkter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Ceres Park Vejlby
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden kvartfinale

FT

AGF

3 - 1

OB

OB vandt det første af de to opgør i Oddset Pokalen mellem AGF og OB med 1-0, og de havde derfor en lille fordel i returopgøret søndag eftermiddag, som blev spillet på Ceres Park Vejlby.

Der var derfor noget at jagte for ’De Hviee’, som også kom godt fra start mod ’De Striwede’.

Den gode start resulterede også i en lynhurtig scoring fra hjemmeholdet, hvor Patrick Mortensen stod det helt rigtige sted og gav AGF’erne en drømmestart på opgøret.

Herefter stod der også AGF på det meste, hvor gæsterne virkede noget rystede efter den hurtige scoring til hjemmeholdet.

Ondt blev da også værre, da Gift Links klaskede et drømmehug ind til stillingen 2-0 og sendte hjemmeholdet på sejrskurs.

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -5 i fokus: Hvorfor skal han ikke til AFCON?
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det hele lignede, at hjemmeholdet ville køre en stensikker sejr i hus, da de fortsatte med at være overlegne i anden halvleg. Men det vendte dog på en tallerken, da OB pludselig bragte balance i det overordnede regnskab.

Herefter lignede AGF et hold i chok, men ud af ingenting afgjorde Felix Beijmo et vanvittigt intenst opgør.  

Her er Bolds fokuspunkter.

Det må være en fejl!
Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Lige om lidt venter de afrikanske mesterskaber i fodbold, AFCON. Hvis man tager et kig på de afrikanske spillere i Superligaen, ville man ellers tro, at en spiller som Gift Links var udtaget, men det er ikke tilfældet, hvilket man kan undre sig over. Sydafrikaneren viste igen prøver på sit høje niveau i søndagens opgør, hvor han leverede et drømmegarn. Kan det virkelig passe, at han ikke er god nok til det sydafrikanske landshold?

Puuuha, Bojang!
Spiller fra udeholdet i fokus

Yaya Bojang havde enorme problemer med Rasmus Carstensen i Odense i torsdags, og det virkede til, at det fortsatte i søndagens returopgør. Bojang forsøgte sig ellers med en mindre svinestreg på højrebacken, men det gjorde nærmest bare Carstensen bedre og resulterede i, at venstrebacken haltede efter. Bojang skal dog ikke alene klandres for den dårlige præstation i første halvleg, men han var specielt en del af problemet og blev også skiftet ud i pausen.

Tænding i opgøret
Statistik i fokus

Hvis man tog et kig på de uddelte advarsler, ville man umiddelbart ikke tænke, at kampen var specielt hårdt spillet. Der blev nemlig kun uddelt seks advarsler. Men det var en kamp med nerve, og det var tydeligt at mærke, da Yaya Bojang høstede Rasmus Carstensen efter blot et minuts penge. Carstensen måtte senere udgå med en skade på grund af denne tackling. Og dette var bestemt ikke det eneste eksempel, da man ikke var i tvivl om, at der var meget på spil.

Stemning i høj klasse
Fans i fokus

Stemningen fejler aldrig noget på Ceres Park Vejlby, som har været godt hjulpet på vej af de fremragende præstationer nede på banen. I søndagens kvartfinale var der heller ikke en finger at sætte på opbakningen. Og det var sådan set både fra de medrejsende fans og hjemmepublikummet. Begge lejre leverede fornemme tifoer til kampstart, og de var også begge tydelige i lydkulissen undervejs i opgøret. Fornem præstation af tilskuerne på en råkold aften!

Panik at spore hos OB-chefen?
Træner i fokus

Gæsterne fik nærmest ikke et ben til jorden i første halvleg, og det fik cheftræner Alexander Zorniger til at foretage nogle drastiske valg. Undervejs i første halvleg beordrede han sit mandskab til at gå tilbage til sine velkendte fem i bagkæden, men heller ikke det lykkedes. Det resulterede i, at tyskeren måtte skifte to i pausen og ændre formation igen. Var der lidt panik at spore hos OB-chefen, som ihærdigt forsøgte at finde løsningen?

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden kvartfinale

FT

AGF

3 - 1

OB

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce