2025-10-26 17:54:51

5 i fokus: Negativ sæsonrekord i Randers

En søvndyssende affære mellem Randers FC og Sønderjyske endte 0-0 foran 3718 tilskuere. Her er Bolds fokuspunkter fra kampen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Randers
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 13. runde

FT

RAN

0 - 0

SØN

Det var langtfra kønt, da Randers FC søndag fik besøg af Sønderjyske på Cepheus Park.

Ingen af holdene formåede at score, og derfor endte opgøret 0-0.

Resultatet betyder, at Randers FC akkurat holder sig inde i top-6, mens Sønderjyske forbliver på ottendepladsen med ét point op til kronjyderne.

Her er Bolds fem fokuspunkter fra opgøret:

Ekstraordinære driblinger

Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Randers væltede ikke i chancer, men når mandskabet nærmede sig gæsternes mål, var Elies Mahmoud ofte involveret.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -5 i fokus: Negativ sæsonrekord i Randers
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Offensivspilleren fra Frankrig viste flere gange prøver på sit talent med nogle ekstraordinære driblinger, der gjorde Sønderjyske-spillerne rundtossede.

Hvis Mahmoud tilføjer mere slutprodukt til sit spil, kan han blive en stor profil for Randers.

Uskarp angriber

Spiller fra udeholdet i fokus

Matthew Hoppe kommer sandsynligvis til at ærgre sig, når han lægger sig på puden. Angriberen fik to meget store chancer i første halvleg, men formåede ikke at score.

Amerikaneren vil sandsynligvis ærgre sig mest over sin første afbrænder, da han fik alletiders mulighed for at bringe sønderjyderne foran efter blot 17 sekunder.

Få fans

Statistik i fokus

Det var koldt og vådt i Randers søndag, og det har sandsynligvis holdt flere tilskuere væk.

3718 tilskuere overværede søndagens opgør på Cepheus Park, og det var negativ sæsonrekord for Randers FC. Ifølge Superstats var 4508 tilskuere negativ sæsonrekord forud for opgøret.

I sidste sæson lå Randers' negative sæsonrekord på 4261 tilskuere, mens den i 2023/2024-sæsonen lå på 2636 tilskuere.

Stort jubelbrøl

Fans i fokus

I pausen af kampen skulle tre Randers-fans dyste om at vinde festival-billetter.

Med græskar på hovederne skulle de tre tilskuere forsøge at ramme overliggeren, og en af de tre ramte på sit allerførste forsøg.

Det gav dagens største jubelbrøl i Randers, hvilket siger meget om spillet på banen.

Hvor bliver målene af?

Træner i fokus

Randers har kun scoret 14 mål i denne sæson, og det er næstfærrest af alle hold i Superligaen. Kun Vejle har gjort det værre, og det må være bekymrende. 

Rasmus Bertelsen må være skuffet over søndagens kamp, og træneren skal snart få gang i målscoringen på holdet, hvis Randers skal ende i top-6 igen.

Podcast Cover

Hjulmand tæt på Atlético Madrid

Hattrick | Afsnit 141

Morten Hjulmand ser ud til at være på vej mod et af de helt store skifter i sin karriere. Det er et spørgsmål om tid før han bytter Lisabon ud med Madrid. 

Læs mere
-13:47

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 13. runde

FT

RAN

0 - 0

SØN

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce