


Sheffield Wednesday er en klub i knæ.
Championship-klubben har ad to omgange fået fratrukket point i denne sæson - senest i starten af december, hvilket efterlod Henrik Pedersens mandskab med –10 point i bunden af rækken.
I sidste uge formåede den danske cheftræner dog at skrabe et enkelt point ind på kontoen, da man fik 1-1 mod Watford, men mandag aften var den gal igen.
På hjemmebane tabte Sheffield Wednesday således med 0-3 til Derby og er nu fuldkommen isoleret på rækkens sidsteplads med –9 point.
Artiklen fortsætter efter billedet

I skrivende stund er der hele 26 point op til Norwich på 23. pladsen og 29 point op til den rigtige side af stregen.
Det kræver derfor et vildt mirakel, hvis Henrik Pedersen og co. skal redde livet i den næstbedste engelske række, hvor der resterer 26 spillerunder.
Den fallerede traditionsklub blev tildelt sin seneste pointstraf efter problemer med udbetaling af løn.

Derby
Sheffield Wednesday
Championship






















