3F Superliga -AGF indkalder pensioneret keeper
2011-07-07 15:23:00
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

AGF indkalder pensioneret keeper

Med Steffen Rasmussens skade har AGF akut brug for en reservekeeper, og derfor har 35-årige Anders Rasmussen sagt ja til at forlænge karrieren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Med udgangen af den forgangne sæson sagde Anders Rasmussen farvel til AGF’s A-trup, men nu genoptager den 35-årige målmand karrieren. Det gør han, fordi aarhusianernes førstevalg Steffen Rasmussen førstevalg er blevet skadet og ude i de kommende uger

Det er op til Emil Ousager at vogte målet, mens Anders Rasmussen skal agere backup. Anders Rasmussen er i forvejen målmandstræner for U13-U15-holdene i AGF, ligesom han også skal passe et civilt job.

- Jeg vil selvfølgelig gerne hjælpe, når AGF står og mangler en målmand. Jeg er glad for, at mine nye kollegaer er klar til at give en ekstra hånd, så jeg kan deltage i de nødvendige træninger, siger Anders Rasmussen til AGF’s hjemmeside.

Sportschef Brian Steen Nielsen vurderer, at de unge talentfulde målmænd Victor Krøyer og Thomas Hagelskjær endnu ikke er klar til Superliga-bold, og derfor glæder han sig over, at Anders Rasmussen har sagt ja til at forlænge karrieren.

- På en måde er det en lidt tragikomisk situation. Anders Rasmussens kontrakt udløb 30. juni, efter at han i to et halvt år har været reservemålmand og nærmest ikke har fået spilletid. Fem dage senere bliver førstemålmanden skadet, og så er der pludselig brug for reserven, siger sportschefen.

AGF åbner den nye sæson hjemme mod Lyngby den 18. juli.

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce