3F Superliga -AaB i dalog med Kasper Pedersen
2013-04-24 15:44:43
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

AaB i dalog med Kasper Pedersen

Den unge midtstopper Kasper Pedersen er endnu ikke på kontrakt med AaB, men direktør Lynge Jakobsen er i dialog med amatørspilleren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I forårets første tre kampe spillede Kasper Pedersen alle minutter for AaB. Men den 20-årige midtstopper er amatørspiller i klubben, der stadig overvejer, om han skal have en kontrakt.

- Det er der ikke nogen afklaring på endnu. Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at han er der, og vi skal så forholde os til, om der skal ændres på hans status i klubben, og også på, hvad han selv vil. Men der er ingen afklaring endnu, siger Lynge Jakobsen til bold.dk.

- Jeg har været i dialog med ham. Han har jo noget uddannelse, som han skal spekulere på, men jeg tror, han vil vente og se, om AaB vil noget i forhold til ham, og vi har aftalt med ham, at han hører noget, når vi ved noget, siger han.

Kasper Pedersen fik debut 1. marts mod Silkeborg, og her scorede forsvarsspilleren efter bare tre minutter på banen. Normalt spiller han for reserveholdet og i Danmarksserien.

morten@bold.dk

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce