En ulykke har lukket Storebæltsbroen frem til klokken 17.00, og det har skabt problemer for et par af dagens pokalkampe.
Brøndby-SønderjyskE er foreløbigt udsat til 20.00, da sønderjyderne er fanget på broen, og også HB Køge-AaB kan ende med en udsættelse.
AaB-truppen er ankommet, men AaB-tøjet sidder fast på broen med holdlederne, meddeler AaB til bold.dk.
I Køge arbejder man lige nu på en løsning.
- Vi snakker sammen, og mulighederne er, at vi starter til tiden som planlagt eller udskyder kampen en halv eller en hel time.
- Det er også en mulighed, at AaB spiller i vores udebanedragter. Vi giver en melding, når det er besluttet, siger HB Køges marketingschef Brian Romme til bold.dk.


HB Køge
AaB
Betano Pokalen































