

FC Midtjylland tog torsdag aften første skridt mod en plads i Conference League-playoffrunden.
På udebane i Dublin vandt FCM 2-0 over Bohemians, og spørger man den tidligere anfører Mads Bech, er der blandede indtryk efter kampen.
- Vi starter fint ud og har fin kontrol over kampen, og så halter det lidt i slutningen af første halvleg, hvor vi ikke helt har fat på den måde, vi gerne vil, og så kommer vi rigtigt dårligt ud fra anden halvlegs start. Det var skidt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi undgår heldigvis at lukke mål ind, men vi får heller ikke rigtig sat noget sammen, og så får vi bedre fat til sidst, men det er selvfølgelig en kamp, vi skal dominere hele vejen igennem.
- Det formår vi ikke, men vi står stadig med en 2-0-sejr og et rigtig godt udgangspunkt inden hjemmekampen i næste uge, siger Mads Bech til FCM's egne kanaler.
Ligesom Danmarks øvrige europæiske hold skal FC Midtjylland ikke i aktion i Superligaen i weekenden, så næste opgør er på torsdag mod selvsamme Bohemians på MCH Arena.

FC Midtjylland
ECL-kval


































