Stopperen Nabil Aslam har higet efter spilletid i AC Horsens, og forleden fik han så chancen fra start, da det gik løs mod Fredericia. Men allerede efter et kvarter måtte han trække sig.
- Jeg har savnet at spille, så det er selvfølgelig pisseærgerligt, men jeg må bare forsøge at komme tilbage igen. Det er en fibersprængning midt på låret, og jeg har fået at vide, at det tager tre-fire uger, siger Aslam til bold.dk.
Stopperen har indikeret, at han gerne vil et andet sted hen, hvor spilletiden er større. Men tiden løber ud, og skaden gør ikke tingene nemmere.
- Jeg ved ikke, hvor meget der har været, så man det er ikke sikkert skaden spolerer noget. Det er selvfølgelig et skridt tilbage, hvis nu en klub er interesseret, men jeg ved nu ikke, hvor meget de eventuelt lægger i sådan en skade.
Jeg har jo stadig en aftale med Horsens, og som det ser ud nu, bliver jeg, og det er fint nok, siger Aslam.
Aslam har to og et halvt år tilbage med Horsens.
mikael@bold.dk


AC Horsens
Betinia Liga































