Søren Kusk meddelte tidligere på foråret at han ikke ønsker at fortsætte i Blokhus FC, når hans nuværende aftale ved udgangen af juni udløber. Siden har nordjyderne så ledt efter en ny træner, og ham har man nu fundet i form af assistenttræner Bo Zinck.
- Talent er kodeordet i Blokhus FC’s ansættelse af ny cheftræner. Vi skal have opbygget et ungt talentfuldt hold og Bo er en ung talentfuld træner, som med sine kompetencer har bevist, at han er mand for den opgave. Bo’s forløb i Blokhus FC har hele tiden været rettet mod, at Bo på et tidspunkt skulle være cheftræner i klubben, og vi mener tiden er den rette nu, siger direktør Erik Just.
- Bo har haft en afgørende betydning for talentarbejdet i Blokhus FC. Her har Bo med sit store engagement og professionelle indstilling fået opbygget et elitemiljø med en 'blå tråd' som rækker hele vejen ned gennem ungdomsafdelingen. Nu er tiden kommet til den tråd også skal implementeres op ad og bindes sammen med vores divisionstrup. Det tror vi på Bo er den rette person til at gøre.
33-årige Zinck, der har fået en etårig kontrakt, får Jan Steffensen som assistenttræner.


Jammerbugt FC
Betinia Liga































