Som cheftræner for Blokhus FC har Henrik Larsen været medvirkende til, at klubben kan overvintre på sjettepladsen i 2. Division Vest. Derfor kom det også som noget af et chok, da klubben her til aften valgt at ophæve kontrakten med Henrik Larsen.
- Jeg har ikke de helt store kommentarer. Jeg synes ikke lige, at det lå i luften, så det kom som noget af et chok. Der har floreret nogle postulater, men nu vil jeg lige tygge på det i weekenden, og så må vi se, hvad der sker, lyder det fra en forundret Henrik Larsen til bold.dk.
- Der er nogle, der siger, at man ikke har været en rigtig træner, før man har prøvet at blive fyret, men det synes jeg lyder mere som en dårlig undskyldning, slutter Henrik Larsen, der tidligere har fungeret som assistenttræner i AC Horsens.
I den pressemeddelelse som Blokhus FC har udsendt fremgår det heller ikke, hvorfor man har valgt at opsige samarbejdet. Klubben fortæller, at man i den kommende tid skal arbejde på at finde afløseren for Henrik Larsen.


Jammerbugt FC
CampoBet 2. division





























