Kim Splidsboel blev tidligt på sommeren fyret som træner i 2. divisionsklubben Værløse, og har siden været på jagt efter en ny klub. Nu kan jagten indstilles, i hvert fald for en tid. Kim Splidsboel meddeler således, at han de næste tre måneder fungerer som træner i FC Banants Yerevan i den bedste armenske række.
- Det er altid interessant at opleve fodbold i andre lande, hvor man kan tage kulturen og fodbolden med sig hjem til inspiration for sit arbejde med spillere og trænere i Danmark, siger Kim Splidsboel om jobbet.
Det er ikke første gang, at der har været bud efter Kim Splidsboel i udlandet. Han har således været landstræner for Malawi i to år.
Træneren overtager ansvaret for holdet, som rummer fuldtidsprofessionelle spillere fra Ukraine, Bulgarien, Moldavien og Uganda og naturligvis Armenien, på torsdag, og allerede på lørdag står han i spidsen for holdet i den første kamp, når Banants møder FC Ararat på udebane.


Banants
Premier League




























