


Der var god underholdning på HSH Nordbank Arena søndag aften, da Hamburger SV tog imod Werder Bremen, i en lige kamp der bød på mange chancer, og to flotte mål.
José Paolo Guerrero åbnede festen allerede i kampen sjette minut, da han var hurtigst over en retur fra en frisparksafslutning fra Mladen Petric, som målmand Tim Wiese ikke kunne holde.
Werder Bremens frisparkskonge Diego udlignede dog, da han små tyve minutter senere sendte et frispark fra kanten af feltet ind over muren, og forbi Frank Rost, der fik hænderne på bolden, men ikke nok til at redde den.
Spillet fortsatte med at bølge frem og tilbage, men et kvarter før tid afgjorde Ivica Olic kampen, da han fra højre side trak ind i banen, og fra kanten af feltet kanonerede bolden ind via stolpen med venstrebenet, helt oppe i målhjørnet.
Werder Bremen pressede på for udligningen, og Diego havde flere farlige frisparksindlæg, men målene udeblev, og HSV kravlede op på femtepladsen i Bundesligaen. Bremen indtager niendepladsen.


Werder Bremen
Hamburger SV
Bundesliga































