SAS Liga-klubbernes traditionsrige indendørsturnering blev i dag afviklet i Brøndby Hallen, og den gav en god trænerdebut til Esbjergs nye træner Troels Bech, da hans tropper gik helt til tops og vandt turneringen for andet år i træk.
Ligesom sidste år var Jakob Poulsen endnu en gang blandt turneringens allerbedste, og U21-landsholdsspilleren blev også matchvinder i finalen med et golden goal-langskud, der afgjorde kampen til 1-0 til Esbjerg.
Mens Esbjerg gennem hele turneringen havde spillet på højt niveau og lignede en vinder fra start, kom FCN skidt fra start og meldte sig først for alvor ind i turneringen, da de vandt deres sidste puljekamp over … netop Esbjerg.
Ligesom sidste år havde de mangefoldige vindere fra Brøndby det svært, og det var ganske fortjent, at Køge slog ”hjemmeholdet” ud af turneringen i Brøndby Hallen allerede i kvartfinalen.
De blå-gule var bagud 3-1 men fin udlignet til 3-3 i løbet af kampens sidste minut. Efter målløs forlængelse endte kampen i amerikanske straffespark, hvor Johan Absalonsen blev synderen med det afbrænder på det afgørende forsøg.
Brøndbys exit fik en stor gruppe af tilskuerne til at forlade hallen.
Dermed snød de sig for en lille trøstpræmie, da ærkerivalerne FCK, som stillede med de unge talenter fra 2. divisionsholdet, i deres kvartfinale blev ydmyget med 4-0 nederlag til FCN.
FCKs exit fik en mængde særligt tumbede tilskuere til at bombardere banen med kasteskyts – en anden stolt tradition ved indendørsturneringen.
Men det hele endte altså med en gentagelse af sidste års finale imellem Esbjerg og FCN og med samme vinder.
Køge erobrede tredjepladsen med 2-1 sejr over 2004-vinderne AaB i bronzekampen.
Kvartfinaler:
Silkeborg-Esbjerg 1-2
Køge-Brøndby 3-3, straffespark 7-6
AaB-AC Horsens 2-0
FC Nordsjælland-FC København 4-0
Semifinaler:
Esbjerg-AaB 2-1
FC Nordsjælland-Køge 2-1
3.-4. plads:
AaB-Køge 1-2
Finale:
Esbjerg-FC Nordsjælland 1-0 efs.
Esbjerg: Jakob Poulsen


Esbjerg fB
3F Superliga
Oddset Cup slutspil, Indendørs































