Siden det kom frem, at Anders Gerber ville forlade Aarhus Fremad til fordel for FC Fyn har århusianerne, der i sidste sæson rykkede ud af 1. division, været på jagt efter en ny træner. Ham har de nu fundet i polske Krzysztof Popczynski, der i sæsonen 1996/97 repræsenterede Esbjerg som spiller.
Popczynski har UEFA A-trænerlicens og har de seneste år været træner på Færøerne med stor succes. Han har indgået en treårig kontrakt med Aarhus Fremad.
- Vi er meget begejstrede for at få Krzysztof til klubben. Han har vist et utroligt stort engagement under forhandlingerne, og han har en meget spændende fodboldfilosofi, som vi glæder os meget til at stifte bekendtskab med, lyder det i en pressemeddelelse fra klubben.
I sin karriere som spiller har Popczynski foruden sæsonen i Esbjerg spillet i Polen, Sverige og Grækenland.



Aarhus Fremad
CampoBet 2. division






























