2. Division -Falck: Glæder os til Øst
2013-08-02 18:49:19
Foto: Kjeld Bo Rasmussen

Falck: Glæder os til Øst

Søllerød-Vedbæks midtbane-profil Mads Falck melder klubben klar til sæsonstart, når de i morgen åbner sæsonen med både ny træner og i ny række.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Søllerød-Vedbæk har både skiftet træner og række hen over sommeren, hvor Claus Larsen er blevet erstattet af Martin Nielsen, mens tilværelsen i 2. division Vest er vendt til mere vanlige rammer i 2. division Øst. Det er begge ting, som Mads Falck er godt tilfreds med.

- Martin er en super fyr med gode erfaringer som han formår at give fra sig. Der er ikke sket noget revolutionerende, efter Claus er stoppet, men vi har ændret en smule i det taktiske. Vi er stadig i opstartsfasen, men det bliver bedre og bedre, som tiden går. Det bliver en fornøjelse at komme tilbage til Øst-rækken, selvom det ikke var helt så slemt i Vest som forventet, siger Mads Falck til bold.dk.

Mads Falck og BSV indleder sæsonen lørdag med hjemmekampen mod Næstved, en kamp som Falck ser frem til med gode forventninger.

- Vores træningskampe har ikke været nogen resultat-mæssig succes, men momentvis har vi haft rigtigt gode perioder, og jeg er rimelig fortrøstningsfuld for den kommende sæson. Vi vil gerne spille med i den bedste halvdel og vi glæder os til sæson-præmieren i morgen mod oprykningsfavoritterne fra Næstved. Det bliver en utrolig svær kamp, jeg ser dog gode muligheder for point, hvis vi rammer det niveau, vi ved, vi kan, siger han.

Mads Falck, som i store dele af sidste sæson var i USA og spille indendørs fodbold, afviser ikke, at det kan blive til endnu et eventyr i det amerikanske, men endnu er intet på plads.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce