1. Division -Farlige Frank: Bedste mål i karrieren
2012-06-01 21:23:01
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Farlige Frank: Bedste mål i karrieren

Frank Kristensen sendte med et formidabelt langskud Randers FC på oprykningskurs i startfasen af aftenens n 3-1-sejr over AB, og angriberen kalder selv målet for det bedste, han har scoret i karrieren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Randers ville med blot en enkelt point hjemme mod AB være sikret oprykning til Superligaen, men Michael Hemmingsens tropper tog sig af alle tre med en sejr på 3-1.

Allerede efter ti minutter var Randers foran 2-0 takket være scoringer af Frank Kristensen og Ronnie Schwartz. Især Frank Kristensens mål var en perle af et langskud med venstreskøjten, hvilket angriberen heller ikke selv var bleg for at erkende.

- Nu har jeg spillet fodbold i 32 år, og jeg har aldrig lavet så godt et mål. Jeg håber ikke, at der skal gå 32 år, før jeg oplever det igen, sagde Farlige Frank til TV2 Sport efter kampen og glædede sig over at få Superliga-bold med inden karrieren slutter.

- Nu må vi se. Jeg tager i hvert fald et år i Superligaen med. Det bliver noget andet, og det bliver meget sjovere at slutte på den måde, lød det fra angriberen.

AB’s Christian Gytkjær reducerede i anden halvleg til 1-2 på hovedstød inden Nicolai Brock-Madsen lukkede festen med sin scoring til 3-1 før Randers kort før tid.

Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce