3F Superliga -’Farlige Frank’ vil hjælpe de unge
2007-08-02 17:41:45
Foto:

’Farlige Frank’ vil hjælpe de unge

Frank Kristensen er blevet udnævnt til vice-anfører i FC Midtjylland og ser frem til at kunne støtte de unge spillere i klubben med sin erfaring.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Claus Madsen, der normalt har anførebindet på i FC Midtjylland, kan nu hente hjælp hos en anden erfaren fodboldspiller til at løfte ansvaret som anfører, da Frank Kristensen, som godt nok aldrig har prøvet at være anføre før, er blevet udnævnt til vice-anfører for Ulvene i Herning.

- Ikke engang i mine ungdomsår har jeg været anfører, så det er bestemt en ny udfordring for mig, og det bliver spændende at prøve. Jeg kommer til at deltage lidt mere i beslutninger også uden for banen, hvor Erik Rasmussen eller Thomas Thomasberg eventuelt spørger mig til råds, hvis jeg kan se, at nogle spillere hænger lidt, siger den 30-årige angriber til klubbens hjemmeside.

- Tidligere har jeg nok kunnet koncentrere mig mest om mig selv, men jeg vil nu være opmærksomme på, hvordan de unge spillere har det under kampene. Hvis det går lidt op ad bakke og vi er bagud, så har de måske ikke overskuddet til at komme hen og søge råd. Her må jeg være opmærksom og støtte dem, hvis de hænger med hovedet, siger Frank Kristensen.

Frank Kristensen tvivler ikke på, at han har sine bedste år foran sig, men han håber naturligvis på, at han som spiller stadig kan lære meget.

- Det er nu, jeg er allerbedst, og jeg har aldrig haft det bedre. Kroppen har det godt, og jeg træner hver dag med en masse gode spillere, og jeg håber, at jeg stadig kan udvikle mig og bygge en masse ovenpå det, jeg kan i forvejen.

Hans næste mulighed for at bevise sin nuværende topform bliver måske allerede i aften, hvor FCM møder islandske Keflavik, i en kamp holdet skal vinde for at gå videre i UEFA Cup’en.

- Vi skal nok vinde, og det gør ikke noget, at vi er bagud fra den første kamp, for det er der, at vi er bedst. Vi skal frem og presse og få gang i vores hurtige spil, og jeg tror, at vi scorer mindst 3-4 mål, og at de højest scorer et enkelt.

Frank Kristensen håber naturligvis på europæisk succes, så holdet får nogle store oplevelser, de kan huske resten af deres liv.

- Der kunne være fedt, at få en kamp mod en af de store klubber. Sådan en kamp som man husker hele livet, det ville være drømmen. Vi må se, hvor langt det rækker. Nu skal kampen mod Keflavik vindes først, og det gør vi også. Lad os sige 4-1 til os, og at jeg laver et par stykker, spår Farlige Frank Kristensen.

Kampen mod Keflavik starter klokken 19.00 og spilles på FC Midtjyllands hjemmebane i Herning.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce