Manchester United leverede et flot comeback, da de på 30 minutter vendte et truende nederlag til point ude mod Chelsea. Nede 0-3 fik United to straffespark inden for 10 minutter, og da Wayne Rooney var sikkerheden selv, kunne Javier Hernandez senere sende sit hold på 3-3, hvilket blev kampens resultat.
Efter kampen var United-manager Alex Ferguson ikke i tvivl omkring de to straffespark. Ifølge Ferguson kunne United have været tildelt yderligere to af slagsen.
- Vi fik to straffespark i anden halvleg, der begge var berettiget. Jeg føler, at vi kunne have fået fire straffespark. Men for at være ærlig, så tabte vi to point, siger Ferguson, der også følte, at Chelsea-debutanten Gary Cahill burde have været smidt ud efter sin tackling på Danny Welbeck efter 10 minutters spil.
- Det var til en udvisning. Jeg bebrejder ikke Howard Webb mens hans assistent. Jeg forstår det ikke. Linjevogteren, der tidligere har dømt to straffespark imod os i de seneste to år på Old Trafford fra 40 meters afstand, kunne ikke se det, siger Ferguson ifølge Sky Sports.
Derudover understregede skotten, at han var tilfreds med sine spilleres indsats.


Manchester United
Premier League






























