


Det var den lidt tungere ende af den danske 1. Division, som var i kamp i lørdagens niende spillerunde. Det bedst placerede hold, der var i kamp, var HIK på 11. pladsen, som hjemme tog imod oprykkerne fra Skive, der før dagens runde var placerede på divisionens sidsteplads.
Den position lignede det ikke, at der var meget som skulle ændres ved i dagens runde, da Emmanual Ake Muttendango efter 17 minutters spil bragte hjemmeholdet foran med 1-0, hvilket holdt frem til halvlegen. I anden halvleg kom Skive dog stærkt ud fra pausen, og allerede efter tre minutters spil kunne John Dyring udligne til stillingen 1-1.
HIK havde dog tydeligvis ikke lyst til at smide point imod divisionens absolutte bundhold og Christian Lundby kronede hjemmeholdets moderate presspil med at bringe HIK foran med 2-1 efter 60 minutters spil.
I rundens anden kamp var divisionens 13. og 15. plads i kamp mod hinanden, og det var de bedst placerede af de to hold, Aarhus Fremad, som lagde græs til opgøret mod Ølstykke.
Det var overraskende Ølstykke som kom først på måltavlen, da Ali Aliji fandt vej til netmaskerne. Desværre for Ali Aliji scorede han dog i den forkerte ende, og Aarhus Fremad kunne derfor glæde sig over at være foran med 1-0 ved pausen.
I anden halvleg gjorde Emmanuel Ukpai hurtigt Alijis selvmål godt igen, da han udlignede til stillingen efter fem minutters spil, og alt var således atter åbent. Men 20 minutter før tid scorede Mads Agesen for Aarhus til 2-1, hvilket også blev slutresultatet.


Skive IK
HIK
Aarhus Fremad
Betinia Liga
Ølstykke

































