2026-06-07 09:03:00

Bernardo Silva bekræfter Barca-interesse

Bernardo Silva vil vente til efter VM-slutrunden med at træffe en beslutning om fremtiden, men han bekræfter interesse fra Barcelona. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Bernardo Silva skal denne sommer se sig om efter en ny arbejdsgiver. 

Den 31-årige portugiser har taget afsked med Manchester City efter ni succesfulde år, hvor det blev til blandt andet seks Premier League-titler og et Champions League-trofæ. 

På rygtebørsen er klubber som Barcelona, Atletico Madrid, Real Madrid og Juventus nævnt som mulige destinationer for playmakeren. 

Hovedpersonen har ikke travlt med at træffe en beslutning, udtalte han lørdag ifølge A Bola. 

- Jeg har endnu ikke truffet min beslutning. Jeg ønsker at være i en klub, der virkelig vil have mig. Det er helt sikkert. En klub, hvor jeg føler, at jeg kan gøre gavn. 

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Bernardo Silva bekræfter Barca-interesse
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Silva blev efterfølgende spurgt, om Barcelona var en personlig drøm. 

- Det vil jeg ikke svare på, for jeg ved ikke, hvor jeg ender. Det er en mulighed, jeg har, men jeg har endnu ikke truffet en beslutning. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske, lød det fra Silva. 

Bernardo Silva nåede 460 førsteholdskampe for Manchester City. Han har tidligere tørnet ud for Benfica og Monaco. 

Du rutinerede midtbanespiller er denne sommer udtaget til VM-slutrunden med Portugal. 

Podcast Cover

Brøndby-boss beskyldes for løftebrud

Hattrick | Afsnit 95

Brøndbys nye rekrutteringschef er havnet i modvind i Sverige efter nye beskyldninger i en bog om agentbranchen.

Læs mere
-16:27

VM2026

Gør VM endnu sjovere

Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.  

Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce