1. Division -Holst til Silkeborg i dag
2008-08-26 12:11:13
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Holst til Silkeborg i dag

Silkeborg er blevet enige med Lyngby om at frikøbe færøske Christian Holst, der oprindeligt havde skrevet kontrakt med silkeborgenserne fra årsskiftet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Christian Holst skrev tidligere på måneden under på en kontrakt med Silkeborg. Kontrakten var oprindeligt først gældende fra årsskiftet, men ved underskrivelsen lagde hverken Silkeborg eller Holst skjul på, at de gerne så samarbejdet igangsat med det samme.

Lyngbys direktør Thomas Olsen fortalte i sidste uge, at han forventede at parterne kunne finde en løsning, og det er nu blevet tilfældet, så Holst skifter med øjeblikkelig virkning.

- Vi er meget glade for, at det er lykkedes at tilknytte Christian Holst allerede nu. Vi har ført en positiv dialog med Lyngby og har fundet en løsning, der passer både dem, os og Christian, siger sportsdirektør Peter Kjær til klubbens hjemmeside.

- Vi henter Christian med øjeblikkelig virkning vel vidende, at han er indisponibel i det næste stykke tid på grund af en skade - men vi har en begrundet tro på, at han kan komme til at hjælpe os i løbet af efterårssæsonen efter at have undersøgt ham grundigt i sidste uge i vores egen dygtige sundhedssektor.

Christian Holst, der nåede at spille fem sæsoner i Lyngby, har skrevet en treårig kontrakt med Silkeborg.

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce