40 mio. pund svarende til knap 350 mio. danske kroner.
Det er, hvad Everton er blevet beordret til at betale til Burnley i erstatning.
Sagen handler om Evertons brud på Premier Leagues Profitability and Sustainability Rules (PSR) tilbage i 2021/22-sæsonen.
I den sæson rykkede Burnley ned, inden Everton efterfølgende fik en pointstraf som følge af regelbruddet.
Det fik Burnley til at argumentere for, at klubben ville have overlevet i Premier League, hvis Everton havde fået straffen i den pågældende sæson, og derfor havde krav på erstatning.
Det har Burnley nu fået medhold i - til stor frustration for Everton.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Everton er overrasket og forarget over beslutningen fra en uafhængig disciplinærkommission under Premier League om at pålægge klubben at betale erstatning til Burnley i forbindelse med Evertons brud på PSR-reglerne i juni 2022, indleder klubben.
Everton oplyser videre, at man har valgt at appellere dommen.
- Vi mener, at panelets afgørelse giver et misvisende billede af de klare beviser, som klubbens juridiske repræsentanter fremlagde, og klubben er overbevist om, at en appel vil føre til et andet resultat.
Premier League-klubben argumenterer samtidig for, at dommen skaber en 'farlig og uholdbar præcedens' i engelsk fodbold.

Make VM Great Again: Gruppegennemgang og Panini-listen
Drømmeklubben | Afsnit 1VM har føltes langt væk - og ikke kun fordi det foregår på den anden side af Atlanten.
Læs mere
Gør VM endnu sjovere
Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.
Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

Everton
Burnley
Premier League
































