2. Division -Hvidovre henter svensk duo
2006-06-16 10:15:00
Foto:

Hvidovre henter svensk duo

Hvidovre henter en svensk trænerduo ind som erstatning for Steen Nedergaard, der efter halvandet år stopper i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Steen Nedergaard har været en stor succes i Hvidovre i de halvandet år, han har stået i spidsen for klubben. Som spillende træner har han tilført holdet meget både spillemæssigt og erfaringsmæssigt, men i sidste øjeblik glippede oprykningen til 1. Division alligevel. Det var dog inden dette stod klart, at Nedergaard i maj måned meddelte sin afgang.

Nu har Hvidovre så været på den anden side af sundet, hvor den nye trænerkonstellation er fundet. Cheftræner bliver Ulf Larsson, der hidtil har stået i spidsen for det svenske 2. divisionshold Malmø Anadulo, mens assistenttræner bliver Michael Sander.

De svenske trænere tiltræder når truppen igen samles efter sommerferien. Begge trænere har fået en kontrakt gældende frem til 31. december 2007.

Annonce
Annonce
Annonce