1. Division -Hvidovre sælger stadionnavnet
2010-08-17 10:27:53
Foto: Hvidovre IF

Hvidovre sælger stadionnavnet

Hvidovre Stadion skifter navn og vil i fremtiden hedde Office Center Arena. Den nye sponsoraftale sikrer penge i kassen til stor glæde for salgschef Peter Lassen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det er ingen hemmelighed, at Hvidovre har haft det hårdt økonomiske den seneste tid. 1.divisionsklubben må ikke skrive kontrakter, og direktør Mogens Krogh har tidligere erkendt, at det ikke er let at skaffe ekstern kapital.

Men det er nu alligevel lykkedes for Hvidovre. Med kommunal tilladelse har klubben solgt sit stadion de næste to år, så Hvidovre Stadion skifter navn til Office Center Arena. Det er noget. der glæder klubbens salgschef, Peter Lassen.

- Det er fandeme dejligt. Nu bliver der noget positivt at snakke om i stedet for, at man skal høre om nedrykning og konkurs og alt muligt i Hvidovre. Det er et dejligt signal at sende ud til fodbold-Danmark, siger Peter Lassen, inden han fortæller, at den nye aftale ikke sikrer guldregn over Hvidovre.

- Jeg kan ikke sige noget om, hvor stort et beløb, der er tale om, men jeg vil gerne understrege, at det ikke gør os til mangemillionærer. Det er et okay beløb, men det positive er det signal, vi får sendt ud.

- Vi arbejder hårdt på at få orden på økonomien, og det ser bedre og bedre ud. Vi arbejder hårdt på at få kørt så mange penge som overhovedet muligt i kassen, og det her er en god start, lyder det fa Lassen.

Firmaet Office Center gør sig inden for salg af kontorudstyr.

houlind@bold.dk

Annonce
Annonce

27 kommentarer

Se kommentarer
Annonce