Oddset Cup slutspil, Indendørs -Inde-DM: Vejle triumferede i Brøndby Hallen
2009-01-11 16:36:52
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Inde-DM: Vejle triumferede i Brøndby Hallen

Vejle vinder Oddset Cup 2009 efter en 3-1-sejr over FC Nordsjælland i finalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Oddset Cup slutspil, Indendørs - finale

FT

VB

3 - 1

FCN

Finalen i Oddset Cup, bedre kendt som Inde-DM for SAS Liga-klubber, stod mellem FC Nordsjælland og Vejle. Opgøret udviklede sig til en ganske underholdende affære, og der skulle ikke gå mere end et minut før Tarik Kehli sendte vejlenserne i front.

Nicki Bille Nielsen var dog ikke interesseret i at se østjyderne løbe med guldet, og lagde udligningen i nettet et par minutter senere. Det hele endte alligevel med en sejr til Vejle. Adda Djeziri, der har gjort det glimrende i Brøndby Hallen, fik headet en løs bold i nettet, og da nordsjællænderne til sidst satsede alt på en udligning, var man sårbare over for kontraangreb.

Det var netop på et kontraangreb, at Philip Lund kort før tid lukkede og slukkede med sin scoring til 3-1. Dermed vinder Vejle turneringen mens FC Nordsjælland endnu en gang må tage til takke med sølvmedaljer.

SønderjyskE snupper bronzemedaljer efter at have besejret AC Horsens med 2-1 i kampen om tredjepladsen.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Oddset Cup slutspil, Indendørs - finale

FT

VB

3 - 1

FCN

Annonce

23 kommentarer

Se kommentarer
Annonce