Lolland Falster Alliancen bliver to personligheder fattigere. Anfører Lasse Holmgaard og formand Poul-Henrik Pedersen forlader nemlig begge klubben. Lasse Holmgaard skal i stedet være spillende træner i i barndomsklubben Nexø, der netop er rykket op i Danmarksserien.
- Det var en vanskelig beslutning, for jeg var klart fristet af det spændende tilbud fra Alliancen, siger Lasse Holmgaard til Folketidende.
- Men, der venter også en spændende udfordring på Bornholm, og her har jeg chancen for at komme til at stå på egne ben med et spændende projekt, siger han.
Formand Poul-Henrik Pedersen understreger, at der ikke er noget dramatisk i hans afgang, som har været planlagt længe.
- Det har hele tiden været min plan, at jeg blot skulle være en overgangsløsning i forbindelse med, at den nye ledelse kom på plads, så der er intet dramatisk i min afgang som formand for Lolland-Falster Alliancen, siger han til avisen.
Lolland Falster Alliancen ved endnu ikke om de spiller i 1.- eller 2. division i den kommende sæson. Det afhænger af, om Frem går konkurs.


Betinia Liga
Nykøbing FC





























