Klub 1: Skadet da det gjaldt

Da Herfølge i 1984 rykkede tilbage i den bedste række, kunne en stor del af æren tilskrives den 22-årige amatørangriber Frank Løndal. Han scorede ikke mindre end 24 af Herfølges 73 mål i sæsonen og det skaffede ham både en kontrakt med klubben og en udtagelse til det danske A-landshold.

Inden da havde Løndal optrådt på U21-landsholdet og Danmarks OL-landshold, men da det danske A-landshold den 22. april 1984 skulle spille en OL-kvalifikationskamp mod Polen var han med på bænken, og tyve minutter før slutfløjtet blev han skiftet ind.

- Man var jo allerede lidt inde over det, men selvfølgelig bliver man glad og beæret over at få en A-landskamp, fortæller Frank Løndal, som ellers ikke mærkede den store forskel på at spille for A-landsholdet i forhold til de kampe han havde spillet på ungdomslandsholdene.

- Det er det for så vidt ikke. Vi havde været i Indien, hvor der var en 50-60.000 mennesker hver aften i forbindelse med en slags mini-OL, så det var ikke så meget anderledes. Man tænkte ikke så meget over det, da man gik på banen, siger han.

På det tidspunkt lå det ikke i kortene, at det skulle blive den 22-årige bombers eneste landskamp, men sådan gik det. Frank Løndal løb ind i en skade og pludselig var toget med Danmarks højt besungne firser-landshold kørt uden ham.

- Jeg var så uheldig, at jeg røg ind i en skade umiddelbart efter min landskamp, og så kom jeg ikke med til EM i 1984. Ni af dem, der startede inde i semifinalen på det EM-hold, var nogen som jeg havde spillet sammen med. Der hvor jeg virkelig skulle have været med, blev jeg skadet, og det var lige der, det løb kørte, så det var drønhamrende ærgerligt, siger Frank Løndal.

Også på klubfronten udviklede tingene sig ikke helt sådan, som Løndals potentiale berettigede til. Trods interesse fra klubber som Werder Bremen, Glasgow Rangers og Panathinaikos kom han aldrig til at spille i en udenlandsk klub da hele apparatet omkring den unge spiller fra landsbyklubben slet ikke var gearet til den slags forhandlinger.

- Det mest konkrete var Roda fra Holland, og Watford var også inde i billedet på et tidspunkt, og der har været rigtig mange. Det kom desværre aldrig til realitetsforhandlinger, men interessen var der, husker Frank Løndal.

I stedet skiftede Løndal til Næstved i 1989 som afløser for Mark Strudal, som var blevet købt af tyske Borussia Dortmund. Her blev det blandt andet til europæiske kampe mod Sovjetiske Leningrad, som sidste år vandt UEFA Cuppen under det opdaterede navn Zenit St. Petersborg. Desværre blev det også til en ny skade, og efter en enkelt sæson vendte Løndal tilbage til Herfølge hvor han to år senere fik sin sidste førsteholdskamp.

Frank Løndal fik dog de landskampe, hans talent berettigede til, om end de kom lidt sent i karrieren. I slutningen af 90’erne og starten af 2000’erne var han nærmest fast inventar på Danmarks Old Boys-landshold.

- Jeg var med på Old Boys-landsholdet helt frem til 2006 og spillede der i næsten ti år sammen med blandt andre Brian og Michael Laudrup og Flemming Povlsen. Jeg tror faktisk også, at jeg stadig er topscorer, griner Frank Løndal, som virker som om de bedste minder fra hans fodboldkarriere netop stammer fra den tid.

- Jeg har haft en hel masse rigtig gode oplevelser med Old Boys-landsholdet. Vi har været i blandt andet Japan og Vietnam, og på de der lange ture har vi som regel spillet til fordel for velgørende formål. I Vietnam spillede vi et overskud på 350.000 kroner som gik til gadebørn i Hanoi og var ude og møde dem. Det var en kæmpe oplevelse, slutter han.

Frank Løndals eneste A-landskamp, OL-kvalifikationskampen mod Polen den 22. april 1984, sluttede i øvrigt 0-0.

jakob@bold.dk