1. Division -Lasse Qvist: Lyngby er et skridt fremad
2008-07-30 12:01:06
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Lasse Qvist: Lyngby er et skridt fremad

Den tidligere FCK'er, Lasse Qvist, er glad for at være tilbage i Lyngby, hvor han har scoret i alle tre træningskampe. Han ser skiftet som et skridt fremad.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tidligere på sommeren skiftede 21-årige Lasse Qvist på en fri transfer fra FC København tilbage til Lyngby, hvor han spillede med stor succes som teenager, inden skiftet til PSV Eindhoven, der ligesom skiftet til FCK aldrig blev den ventede succes. Nu er Qvist tilbage i den blå trøje og er glad for skiftet.

- Jeg er kommet rigtig godt igang. Det er dejlig hård træning, og jeg kommer i god form, så det er superdejligt. Vi har spillet tre træningskampe, og jeg har scoret i hver kamp, så det er optimalt, siger Qvist til bold.dk.

- Jeg er rigtig glad for at været tilbage. Der er selvfølgelig kommet nogle andre trænere, men ellers ligner det hele sig selv, siger Qvist.

Du skifter fra en SAS Liga, men har mest spillet 2. division. Nu skal du spille 1. division, ser du det som et skridt frem eller tilbage? 

- Jeg føler det som et skridt fremad, for jeg skal spille kampe på et højere niveau, end jeg har været vant til. Selvfølgelig har jeg trænet på et højere niveau, men det er også godt herude, så det er helt klart et skridt fremad, siger Qvist, der i starten havde lidt skadesproblemer med en lilletå, men nu er fit for fight,

Qvist får sin officielle debut for Lyngby, når de 9. august spiller ude mod FC Amager. Træningskampene mod Roskilde og FC Amager er foreløbig blevet vundet, mens man noget skuffende tabte til hårdtsatsende Hvidovre.

morten@bold.dk

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce