Danmark -Lyngby-reserve erstatter Brønshøj-legende
2008-11-24 15:43:59
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Lyngby-reserve erstatter Brønshøj-legende

22-årige Jesper Mølgaard Kristensen har fået ophævet sin kontrakt med Lyngby for i stedet at tørne ud for Brønshøj, hvor han erstatter Michael Barfoed, der takker af efter 323 førsteholdskampe.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Vintervejret var i weekenden skyld i, at højrekanten i Brønshøj Michael Barfoed ikke fik lov at spille afskedskamp i Tingbjerg Idrætspark, da hvepsenes kamp mod FC Vestsjælland blev aflyst. 34-årige Barfoed har efter 323 førsteholdskampe for Brønshøj og 15 år på divisionsniveau nemlig besluttet sig for at stoppe på topplan i 2.divisionsklubben.

Cheftræner Bo Henriksen og den sportslige ledelse i Brønshøj har været hurtige til at finde afløseren for Barfoed.
Valget er faldet på 22-årige Jesper Mølgaard Kristensen, som siden 2003 har været i Lyngbys divisionstrup.

Jesper Mølgaard Kristensen har netop fået ophævet sin kontrakt med Lyngby og skifter altså nu til Brønshøj på en kontrakt, der træder i kraft den 1. januar 2009.

Han har spillet 73 divisionskampe for Lyngby, hvoraf de 15 har været i SAS Ligaen. I denne sæson har Jesper Mølgaard. Kristensen primært optrådt for klubbens reservehold.

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce